3: Isla Mujeres

Land of the many golf carts

Lige ud foran Cancùn ligger en lille aflang ø med navnet Isla Mujeres. I håbet om at kunne få en lækker strand at se, valgte vi på dag tre i Mexico, at tage med en båd til øen. Vores forventninger til øen var ikke for store, da øen ligesom Cancùn i efterhånden årtier har været et hotspot for charterturister fra USA og Canada.

Ankomsten til Isla Mujeres

Få minutter efter at have forladt bådplatformen møder vi en velkendt lugt – den umiskendelig lidt søde lugt som udstødningsgassen fra golfbiler med benzinmotorer afgiver (sådan en havde vi engang i Djurs). Lyden afslører derudover at det ikke er en enlig svale af en golfbil som husserer rundt på øen, men i hundredevis. De fleste proppet med svagt solbrændte amerikanere eller Mexicanere på ferie. Af alle de steder vi har været har vi aldrig mødt sådan et syn! Transport foregår normalt på en lidt andetledes måde. 95% af golfbilerne er lejet og vores svar på hvordan fænomenet er opstået er, at der engang var en enkelt person der fik idéen om at leje sin golfbil ud. Dette viste sig at være en god forretning og hurtigt kopierede resten af øen hans forretningsmodel.

Hostel Balu og akroyoga

I vores jagt på en overnatning er vi heldige og finder hurtigt to senge på en sovesal, på et af byens eneste hostels, Hostel Balu. Balu er et lækkert hostel med rigtigt fine fællesarealer og vigtigst af alt – en bar! Det drives umiddelbart af en flok argentinere, som er meget venlige og friske. Det er Anne Louises første nat på sovesal, så det et også lidt et eksperiment, for at finde ud af hvordan hun har det med snotkende mennesker (Camino erfaring; især Canadiere snorker meget højt…).

Anne Louise får meldt os på et akroyogahold, som afholdes af et hold argentinere på hostelet. Holdet rejser rundt i Mexico for at sprede deres passion og selv lære på deres vej. Det koster ikke noget og alt går gennem donationer. Akroyogahold selv er en spændende kombination mellem akrobatik og yoga. Det handler om tryghed mellem to personer, kropskontrol og kropsbevisthed.

En tur rundt på frugtbarhedsøen

Til yogalektionen møder vi den Canadiske pilot Johny. Han er et sted i 50’erne og flyver til dagligt ambulancefly i Vancouver. Johny er ligesom os på jagt efter noget ordentlig snorkeling og har hørt om en catshark (kattehaj?) i nærheden, som man kan svømme med. Sammen lejer vi alle 3 nogle elegante cykler fra det forrige årtusinde og sætter afsted. Der er stort set kun en vej rundt på den 7 kilometer lange og 500 meter brede ø. Vejen viser sig desværre at være en form for asfalteret gokartbane for golfbiler indeholdende ferieglade amerikanere – så vi huskede lige at kigge os ekstra godt for. En hurtig estimering af hvor mange der cykler kontra tager en golfbil er 2/98. Alligevel går det godt og vi klarer turen rundt uden nogen form for punkteringer. Vi finder også catsharken, men finder ud af den bor i et lille 3×3 meter bassin, hvor den dagen lang holdes i armene på turister. Vi springer begge over, da vi helst ikke støtter den form for turisme, men Johny har lovet sin kæreste at få et billede med hajen, så han hopper i bassinet og får et kys af den.

Beerpong og rejseerfaringer

Aftenen går med beerpong og samvær med de andre rejsende. Ingen tvivl om at vores valg med ikke på forhånd at have lagt nogen plan er den helt rigtige. Vi får i løbet af aftenen en masse anbefalinger og føler os klar til den videre rejse ind i landet. Vi møder derudovet Hollændeten Lara, som vi senere kommer til at spendere en del mere tid sammen med. Og nej – ingen af os vandt beerpong – sejren gik til Finnerne, hvis modersmål åbentbart på en hvis ø er Svensk?