10: Flores og Tikal

Første indtryk af Guatemala og besøg på mægtige Tikal

Vi ankom til byen Flores efter mørkets frembrud, efter vores bustur gennem Belize og ind i Guatemala. Vi havde kun mexicanske pesos og en meget lille nødbeholdning af amerikanske dollars, så første mission efter at have checket ind på Hotel Aurora blev at finde en hæveautomat. Det blev dog en større udfordring end vi lige havde troet, for hæveautomater i Flores er åbentbart ikke særlige villige til at udlevere penge. Efter adskillige forsøg lykkedes det dog at få en af byens to hæveautomater til at spytte lidt Quetzales ud (navnet på den Guatemalanske møntfod). Pengene fik vi brug for, for selvom Guatemala er et meget fattigt land, hvor en stor del af især landets indfødte lever under FN’s fattigdomsgrænse (54% i 2013), viste priserne i Flores at nærme sig danske priser. Lidt et dårligt tegn for os, da vi havde håbet på at kunne holde budgettet lidt nede på denne del af turen. Heldigvis fandt vi den sidste dag ud af, at priserne uden for det turistede område er helt anderledes. Her kunne vi få to store lækre burritos til kun 5 Quetzales stykket (ca. 4 kr).

Netop det med priser er åbenbart et stort emne i Guatemala, for alting kan åbenbart forhandles ned i pris. Mange steder står der ikke engang en pris på varerne – måske det er for at de nemmere kan lave “gringo prices”. Flores er desuden fyldt med turistbureauer, som alle kan sælge de samme ydelser, men til vidt forskellige priser. Noget tyder på at man skal passe på ikke at blive snydt i dette land.

Grunden til at vi tog til Flores var for at besøge det enorme Maya ruinkompleks Tikal. En kæmpe by, som på sit højeste sandsynligvis var den mægtigste by på de to amerikanske kontinenter.

Mægtige Tikal

Tikal er ligesom Chichén Itzá og Uxmal på UNESCO’s verdensarvsliste. Måden hvorpå denne ruinby er anderledes er simpelthen ved dens omfang – den er enorm! Vi gik omkring 12 km rundt i området og kunne ikke engang nå at udforske de mange ruiner, som var blevet nænsomt udgravet, og da slet ikke de, som stadig gemmer sig under enorme træer, muld og stenbrokker, som gennem tidens tand har transformeret de prægtige bygninger til en del af junglen. I Tikal stikker pyramider i alle størrelser op alle overalt, som små bakker og endda mindre bjerge (den højeste ruin, Temple IV, er hele 67 meter høj). Som lille sidenote var Temple IV det tempel som der ses i baggrunden, da Millennium Falken lander ved oprørs basen i den første Star Wars film.

Der er mange turister som besøger Tikal hver dag, men fordi området er så enormt endte vi flere gange med at gå helt alene rundt. Vi blev også glædeligt overraskede over det faktum, at området er helt frit for sælgere – Well done Guatemala! Udover selve ruinerne overrasker Tikal også på naturfronten. Ruinbyen er solidt placeret i en fredet nationalpark, hvilket gør at dyrelivet og den lokale fauna også får frit spil. I praksis betyder det, at man som besøgende ser mange spændende dyr. Vi så Edderkoppe aber, Brøl aber, en lille mystisk gris/forvokset hamster, smukke spætter som var godt igang med at udhule junglens træer, samt en meget ligeglad myresluger/abe-hybrid (vi må lige få fundet ud af præcis hvilket dyr det var…). Derudover er jeg næsten sikker på jeg fik en lille smule af Guatemalas nationalfugls afføring i hovedet. Det må virkelig betyde held, for fuglen, der hedder en Quetzal (møntfoden er opkaldt efter fuglen), skulle være ret sjælden. Det er først efterfølgende jeg har fundet ud af at det sandsynligvis var denne fugl, da vi fik først kendskab til Quetzalen en uge senere.

Alt i alt var Tikal en fantastisk oplevelse at få lov til at se. Kun templerne ved Ankor Watt i Cambodia og Roms imponerende 2000 år gamle bygninger, som Pantheon og Colosseum er i Tikals liga (mærket af hvad vi indtil videre selv har set). Om end Tikal kræver noget mere fantasi, når man forsøger at forestille sig hvordan Mayaerne levede og hvordan de mon brugte disse enorme, men ikke særligt praktiske bygninger.

Tikal er til enhver tid et besøg værd!

Flores rundt

Andre ting vi oplevede i Flores var at drikke et par øl med en tysker der foretrak at sove i sin hængekøje og en irer, som gik op i fodbold og øl (man skal passe på med ikke at generalisere her). Derudover besøgte vi en lille strand og en KÆMPE genbrugsbutik med navnet Mecapaca. Det viser sig at rigtigt mange Guatemalere, og nu også os, går i Amerikansk genbrugstøj. I genbrugsbutikken havde de faktisk overraskende meget rigtigt lækkert tøj, som blev solgt for en slik. Desværre fandt jeg hurtigt ud af grunden til at det bugnede med meget fine, næsten nye, skjorter i str. L og op: Skjorterne var ALT for store rundt om livet og armene. Konklusion; Amerikanske størrelser er blevet tilrettet “Supersize Me” fænomenet. Alligevel ved vi nu hvor vi kan finde billigt tøj, når vi forhåbentligt lidt senere på turen får muligheden for at bestige en af Guatemalas mange vulkaner.

Næste destination

Næste destination endte med at blive Semuc Champey. Et naturfænomen med en underjordisk flod, som skulle være en af Guatemalas sande naturperler.

D. 8/2-2019

/Indiana Kris