15: Lake atitlan

En smuk sø mellem vulkaner og en by fyldt med spiritualitet

På Isla Mujeres lavede vi acro yoga og jeg begyndte at følge en af instruktørerne på Instagram. Jeg tjekkede hans billeder ud, og kom forbi en video af grønt græs, hængekøjer og den smukkeste udsigt udover en stor sø fyldt med vulkaner omkring. Der skulle vi hen!! På det tidspunkt anede jeg ikke at Lake Atitlan var en del af turistruten/the gringo trail. Men det fandt vi hurtigt ud af da vi bevægede os længere ind i Guatemala.

Vores første dag tilbragte vi i byen San Pedro. San Pedro er åbenbart kendt for at være en party-by, men det var ikke noget vi hverken kunne se eller høre. Vores søvn blev kun afbrudt af hunde og en der kløvende brænde ude foran vores vindue kl 7 om morgenen.
Vi snakkede med en lokal fyr i en lille butik, som fortalte at der findes omkring 20 dialekter af det originale Maya-sprog. Her i San Pedro taler de både spansk og Maya og i de andre byer i det her område taler de andre slags Maya. Alle er så forskellige, at man ikke forstår hinanden. Vi havde godt undret os lidt over at vi havde svært ved at forstå vores chauffør når han talte i tlf. (mens han kørte på snævre bjergveje selvfølgelig) det lød sommetider lidt som grønlandsk. San Pedro var en stille og rolig by, med et lille marked og et par boder og Street food restauranter. Vi har hørt at de fleste turister bliver syge af maden her ved søen. Så vi passer meget på med hvor vi spiser og spiser kun mad der har været tilberedt, hvis vi er i tvivl om hvilken slags vand de bruger. Efter en dag i San Pedro, beslutter vi at tage til San Marcos. San Marcos skulle efter sigende være lidt mere en hippie by, hvor man kan tage yoga timer og spise vegansk. Vi er spændte på at se hvad der venter os.

Fremmede blandt fremmede

Vi ankommer til San Marcos og vi føler os stærkt malplaceret. Der er ikke specielt mange lokale på den lille sti som udgør hovedgaden i byen. Langs denne sti er der små restauranter med organic vegan food, real food, healthy food, probiotic food, super food osv. Der er skilte og små plakater som reklamerer for holistic massage, ecstatic dances og full moon party hvor man tager kakao bønner (som angiveligt kan have en rus-effekt). Der er reklamer for ceremonier, energi-forsamlinger og rainbow gatherings og vores tanker bevæger sig hen mod filmen “The Beach”. Der er gadesælgere fra overalt i verden som sælger hjemmelavede smykker med alverdens krystaller og gemstones som sikkert kan gøre noget godt for din sjæl. Eller et eller andet. Der er alt muligt lokalt lavet sæbe, shampoo, body lotion, og olier som er lavet af naturlige råvarer som kokosolie og kakaosmør.
De folk vi møder er meget forskellige fra hvad vi hidtil har set. De har bare fødder, de går i jordfarvet alt for stort tøj og har dreadlocks samt en masse smykker. Nogen har baggy pants i patchworklignende mønster i rød og grøn. Nogle har små hotpants og store hiking støvler. De ligner alle sammen nogen der ikke har været i bad i 14 dage. De ryger alt muligt forskelligt. Vi bliver hurtigt enige om at vi ikke behøver at tilbringe mere end en dag her. Jeg er ret fascineret af alt det her superfood – de har lokalt lavet kombucha og man kan blandt andet købe matcha og pulver af maca rødder. Men når man tænker over det, så er det ikke noget som er specielt Guatemalan og det er heller ikke de lokale folk fra Guatemala som hverken producerer det eller køber det. Der bor mange amerikanere og europæere fast hernede, og det virker lidt som om at de lever i en helt anden verden. Så det er faktisk ikke så imponerende alligevel.

Vi bor på hostel del lago og betaler ca 85 danske kroner pr mand for at sove på et dorm med fire andre personer. Det er virkelig dyrt. Om aftenen beslutter vi os for at prøve den sauna som er inkluderet i prisen når man bor her på hostellet, og det er da heldigvis en god oplevelse. Her møder vi en journalist fra The Newyork Times, som er gode venner med personen der har hovedrollen i Lars Von Triers nyeste filmkreation; Jacks House (eller sådan noget). Efterfølgende bestiller vi to probiotic drinks: en ginger beer og en kombucha. Det smager faktisk ganske fint selvom det har levende bakterier og kulturer i sig.
Morgenen efter deltager jeg i en yogatime, som er lidt mere spirituel end jeg er vant til fra nordkraft (noget med at sende energi ud i universet og sige OHMMM) vi forlader San Marcos og tager den lokale chicken bus til byen Quetzaltenango.