19: Puerto Escondido

Surfing and the laidback life

Så kom vi til Asien igen! Eller, det føles hvertfald sådan. Mere korrekt er vi nu ved Stillehavet. Da vi steg ud af bussen ramte varmen os med det samme. Vi havde helt glemt hvordan det er at rejse steder hvor det er så varmt.

Mexicansk homestay

I bussen havde vi mødt en venlig mexicansk dame som sagde at hun havde et værelse vi kunne bo på hvis vi havde lyst. Vi tog med hende og det viste sig at hende og hendes mand har en kæmpe grund, hvor de lejer dele af den ud. Et hjørne til en pige som har et panaderia, og kommer hver morgen kl 6 og bager brød og kager. Her kan man spise morgenmad og få juice og kaffe. Det andet hjørne til en restaurant hvor de laver fiske-tacos (det skulle være en specialitet her i Puerto). Manden på 78 har sit eget firma og en kæmpe lastbil i baghaven. Han kører med alt muligt forskelligt gods og kører rundt i hele Mexico. Han drikker en mezcal eller 5 i løbet af dagen, men først efter kl 15. Han er meget frisk og livlig og god til at fortælle (også med mange fagter, så vi kan følge med) Damen arbejder ikke mere, men holder vist nok styr på de to udlejede dele af grunden og laver mad til sin mand. Vores værelse har en fane (endnu et tegn på at det er varmt) og den er ikke kun god til at få lidt luft, men også til at forhindre myggene i at komme tæt på.

Ægteparret er indbegrebet af mexicansk imødekommenhed. De taler langsomt, fordi vi ikke taler flydende spansk. De forsøger at forklare med andre ord, hvis der er noget vi ikke helt forstår. Damen, som hedder Mercedes men bliver kaldt Merc, laver fisketacos og byder os begge. Kris er heldig at han kan bruge sin dårlige mave som undskyldning og skal ikke have nogen fisk. Jeg siger ja tak og får først lov til at smage – hvis jeg kan lide det får jeg en hel taco. Jeg når kun at sige mmh og så har Merc lavet en hel taco til mig med fisk, hakkede løg og tomater med chili samt lime saft. Det smager ret godt.

Selvom man ikke bruger særlig meget energi på at køre i bus (lige udover at turen var enormt snoet og vores chauffør gav den gas, så vi skulle holde godt ved for ikke at blive kastet rundt i bussen) så er vi trætte og rammer hovedpuden kl 22. Vi ser frem til at se byen i morgen i dagslys og finde ud af hvor varmt der er henover middag…

Vilde bølger i det “Stille Hav”

Dagen efter spiser vi lækker morgenmad i den lille cafe/bageri som ligger her på grunden. Derefter er det tid til at se vandet. Og sikke et hav. Om morgenen er bølgerne mere stille, og så tager de til i løbet af dagen. Vi synes dog at der allerede her fra morgenen af er gang i bølgerne. Vi lejer en boogie som er et lille board I skumgummi og plastik. Dette for at jeg kan prøve det af med at fange bølgerne og Kris for at han kan øve sig lidt mere. Jeg har absolut ingen erfaring med at surfe og Kris har prøvet det et par gange før. Derudover har han udforsket havet vha både kite surfing, wind surfing og paddle surfing.

Vi bor i Puerto Escondido, men helt ude i kanten af byen, ved det område der hedder Zicatela. Området er en lang gade med små Hostels, restauranter, caféer, surf butikker og enkelte tøjbutikker. Man kan købe et surfboard, hvis man er heldig, til 1000 danske kroner. Der emmer en stemning af gode vibes, kolde øl, reggae musik og en duft af saltvand. Vi leger nogen gange legen “hjemløs eller surfer dude” da de ligner lidt hinanden – ingen sko og langt uglet hår. Her i Zicatela er det dog altid en surfer dude.

Dagen går med at lege i bølgen blå og blive godt solbrændt. Vi har lidt undervurderet solen og varmen herude. Om aftenen spiser vi synchronizadas sammen med Merc og hendes mand (som vi har glemt navnet på) hertil øl og mezcal. Manden er overbevist om at mezcal hjælper på Kris’ dårlige mave. I Mexico er der ret mange retter som er lavet med tortillas – forskellen er bare om det er små eller store tortillas, og om de er rullede, flade, stegte, friturestegte, med majsmel eller hvedemel. Alt efter typen har de forskellige navne, og synchronizadas er en lille tortilla som er foldet på midten så den ligner en halvmåne og dernæst varmet på begge sider på en pande. Fyldet i dette tilfælde var ost og skinke samt guacamole og tomater.

En lille hverdag på den anden side af kloden

Dagen efter flytter vi til et hostel som nærmest ligger på stranden og som har et køkken som vi benytter os meget af. Blandt andet med en fryser og en blender, så vi laver både iskaffe og vandmelon slushice. Vi ender med at bruge en hel uge i Puerto Escondido. Hver morgen tager jeg til yoga i 1,5 time og Kris tager ud og surfer. Vi mødes og spiser morgenmad og bruger middagstimerne i skyggen i hængekøjer med en god bog eller podcast. Efter frokost tager Kris igen ud og surfer og jeg sætter mig ned på stranden med min bog så jeg kan få lidt sol. Efter to dage i Puerto mødte vi et andet dansk par som vi endte med at bruge ret meget tid sammen med. De hedder Kaare og Rikke og bor i København. Vi spillede kort og drak øl med dem. Vi spiste frokost og aftensmad sammen og en af dagene tog vi sammen en taxa til en anden strand for at snorkle. Her så vi skildpadder og en masse flotte fisk. Det var en fornøjelse at være sammen med dem. De var lige ankommet til Mexico fra Danmark da vi stødte ind i dem og er dermed i den helt spæde start af deres 3 måneders rejse. Vi gav dem vores bedste tips til Mexico.

Efter en uge med varme, myggestik, konstant sand i håret og 2-3 brusebad om dagen var det tid til at rykke videre. Vi bestilte et fly til Mexico City, hvorfra vi flyver videre til Cancun og videre til Cuba. Vi har kun 3 dage i Mexico City, så det skal planlægges lidt mere end vi ellers plejer.

d. 14/3-2019

/AL (næsten) på et surfbræt