9: Chetumal & grænsekontroller

En kattedame fra Belize, en bustur gennem Belize til Guatemala og en korrupt grænsekontrol i Mexico (måske)

Chetumal, grænsebyen mellem México og Belize, blev endnu et sted vi tilbragte langt længere tid end først forventet. Tre overnatninger blev det til, og det var helt sikkert på grund af det fantastiske par der kørte vores hostel. Chetumal er for langt de fleste rejsende kun en transit station inden en længere bustur til Guatemala eller en bus/båd tur mod Belizes Cayes, som er en række mindre øer, der ligger i forlængelse af Belizes koralrev.

Hostel Pauses Kattedame

Når man skriver en rejseblog er der uendeligt mange udgangspunkter. Oftest kommer det til at handle om de rejsendes oplevelser og hvad de har set. Nogle gange objektivt, nogle gange mere meningspræget. Hvad jeg rigtigt godt kunne lide ved Chetumal var, at der ikke var noget man skulle se. Ingen følelser af at gå glip af noget. Intet anlæg for at blive forvirret over alt for mange muligheder i form af et hav af udflugter og aktiviteter. Ofte tager turister kun de steder hen hvor der er masser af muligheder i form af restauranter, barer og spændende aktiviteter – men til hvilken nytte i virkeligheden. Man når alligevel kun at besøge meget få af de mange muligheder. Måske det netop var derfor vi godt kunne lide Chetumal – der var ingen pres for at skulle nå en masse.

Vi var heldige. Vi tog en collectivo fra Mahahual til Chetumal, og den stoppede tilfældigvis lige udenfor vores nye hostel.
Hostellet lå lige overfor et storcenter og en McDonalds, som lige så godt kunne være taget ud af en hvilken som helst Amerikansk by. Lågen til Hostellet bandt og havde en meget mystisk låsemekanisme, så vi blev nødt til at kalde på hjælp. Ud fra hostellet kom en lille dame med meget kort hår. Hun havde uden tvivl afrikansk blod i sig, men også andet – noget caribisk!

Med den varmeste stemme og på perfekt engelsk sagde damen “Welcome Guys! I wasn’t expecting you so early. You are Kris, right?”. Til det kunne jeg kun sige, jo, det er os. Kvinden introducerende sig som Madi og fortalte hun var fra Caye Caulker i Belize og at grunden til det perfekte engelsk er, at modersmålet i Belize faktisk er engelsk (dog med en stærk rasta-accent). Det viser sig at Belize åbenbart var med engelsk herredømme helt indtil 1981 – hvem skulle have troet det? Til dem der ikke før har hørt om landet, så har det noget at gøre med at landet kun har en befolkning på omkring 300.000 personer og at landet indtil 1973 hed British-Honduras.

Nok historie for nu og tilbage til Madi. Hun viste sig at have startet hostellet for kun to måneder siden sammen med sin mand. De havde forinden et andet hostel i nærheden, men da Chetumal normalt ikke er et sted man tager hen for at blive, var det vist ikke gået så godt. Grunden til at de overhovedet var flyttet til Mexico var fordi Madis mor desværre havde fået Alzheimers og at man har langt bedre hospitaler i Mexico. Madis mor boede i øvrigt også på hostellet, men fungerede desværre mest som et barn. Trist at se, men dejligt at Madi og hendes mand er så gode til at hjælpe hende hver dag.

Netop det med at hjælpe er hvor kattedamen kommer ind i billedet, for Madi og hendes mand viste sig at være meget engagerede i lokalsamfundet. De tager sig af gadehunde og katte, og forsøger at finde nye hjem til dem. Årligt inviterer de dyrlæger fra rundt i verden til Chetumal for at lave en masse steriliseringer af gadehunde og katte. De får penge af staten til arrangementet og sørger samtidig for at oplyse og undervise de små lokalsamfund de besøger.

De er begge meget passionerede omkring dette og der er ingen tvivl om at projektet er vigtigt, for der er mange gadehunde i Mexico! Faktisk har det vi har været mest bange for hernede indtil videre været netop gadehunde (vi vil skrive om emnet gadehunde i et andet oplæg).

Tjek deres hjemmeside ud på:
http://caats.boltnet.co.uk/

Pause Hostel var som et andet hjem for os et par dage. Der var andre rejsende, og alle spiste morgenmad sammen, pandekager – hurray! Vi så Superbowl sammen den ene aften og tog på en minitur til en lokal strand den anden. Havde vi været heldige ville vi også have set en søko i Chetumals bugt.

Chetumal, et sted som man normalt ikke vil blive, blev vi et sted vi kom til at holde af.

Grænse hopning over land

Well, at krydse grænser har aldrig været vores yndlings beskæftige – og med god grund! At krydse en landegrænse over land er som regel en interessant affære. Man kan som regel aldrig være sikker på noget som helst udover, at ens puls på et eller andet tidspunkt nok skal stige pludseligt – og ikke fordi man laver fysiske udfoldelser. I Sydamerika og Sydøstasien vil hver grænsekrydsning ligge som tydelige minder på hver deres måde. Mellem Chile og Bolivia skulle jeg gå over en kilometer i en ingenmands zone i næsten 4000 meters højde, fordi busser ikke måtte krydse grænsen. Mellem Myanmar og Thailand skulle vi krydse en flod, bytte os til en 100 dollarseddel, som vi kun brugte til hvad der helt sikkert var bestikkelse af den lokale grænsebetjent (som i øvrigt havde travlt med at sælge noget der umiddelbart lignede hash til en lokal – der er en grund til at de kalder området for ‘The Golden Triangle). Mellem Laos og Cambodia skulle vi betale en dværg-officer en dollar for at han kunne lave et sundhedstjek af os. Dette tjek bestod i at han målte vores hud temperatur med en optisk temperaturmåler. Grænsevagter er ofte lig med korruption i korrupte lande og som turist kan man som regel ikke gøre meget for at undgå at skulle punge ud. I hvert fald ikke hvis man gerne vil have et visum stempel i sit pas.

Grænsekontrollen mellem Mexico og Belize er berygtet for en vist ikke helt officiel “exit-fee”. Når man er turist i Mexico skal man betale en speciel turist skat. Denne skat er normalt betalt gennem ens flyselskab og burde derfor ikke skulle betales, heller ikke selvom man forlader Mexico over land. Desværre kunne vi ikke fremskaffe en detaljeret beskrivelse af vores billet, da vi bookede gennem flybillet.dk og vores billet derfor bare står som en samlet pris. Vi prøvede dog at kontakte Swissair, som kunne bekræfte at skatten var betalt, men ikke ikke kunne skrive det ud som en faktura. Vi stod derfor hjælpeløse da bussen holdte ind ved grænsekontrollen. Vi havde taget en shuttle bus for at være sikre på at nå hele vejen gennem Belize på en dag. Bussen var udelukkende fyldt med turister og kørte hen til den gamle grænseovergang (der var åbenbart blevet bygget en ny og større). Her holdte bussen foran et enligt skur hvor der udenfor stod en privat sikkerhedsvagt – hvilket var lidt suspekt. Alle blev bedt om at stille sig på en linje hvorefter folk en og en eller som par blev sendt ind i det lille skur. Døren blev lukket og en grænsevagt spurgte efter pas og 570 pesos. Jeg prøvede kort at forklare at vi allerede havde betalt denne skat, men blev blot fortalt at dette var en anden skat. Jeg tror ikke på det! Vi endte selvfølgelig med at betale og kunne fortsætte gennem Belize mod Guatemala. I Belize måtte vi også betale en exit fee på 20 dollars, men dette skulle være reelt nok. Stemplet til Guatemala var måske det nemmeste vi nogensinde har fået. De ville blot se vores pas, hvorefter vi fik et stempel. Ingen visum udfyldelse. Ingen penge, hverken over eller under bordet! Nu håber vi blot det er lige så nemt at forlade landet.

D. 4/2-2019

/En grænsesøgende Kris