17: San Cristobal

Fire forskellige hostels på fire dage

San Cristobal viste sig at være en rigtig hyggelig by. Vi tilbragte fire nætter her, fire forskellige steder. Egentlig kan vi bedst lide at sove et sted når vi er nogen steder. Rent praktisk, fordi at vi så ikke behøver at bruge tid på at finde et andet sted og vi behøver ikke at pakke sammen og fysisk finde frem til et nyt sted. Men det første sted vi boede på, havde ikke noget ledigt dagen efter. Det var ellers et fint sted. Et par minutter efter at vi var ankommet faldt vi i snak med en amerikaner som var cyklet fra Alaska til San Cristobal. Hans plan var at cykle til Panama. Især Kris var ret interesseret i denne tur og var også lige ude at se hans touring cykel. Det andet sted vi boede på, kunne vi ikke lide. Det var styret af frivillige, men det virkede ikke som om at det var nogen som rent faktisk tog ansvar for tingene. F.eks. Var køkkenet så ulækkert at vi var usikre på om vi nu også kunne lave mad i det… Det tredje sted vi boede var smukt, dejlig atmosfære, mega lækker morgenmadsbuffet, rent og pænt, det hele. Men de havde desværre ikke plads til os en ekstra nat. Vi ville ellers rigtig gerne blive. Måske det også har noget at gøre med, at de i flere år er blevet kåret til Mexicos bedste hostel og det 3. bedste i Nordamerika – egentligt ret vildt! Det fjerde sted vi boede, var vi bare en nat, fordi vi skulle videre dagen efter. Det var ellers et fint sted.

Mexicos bedste hostel — Méxicos måske bedste hostel?

Souvenirs

San Cristobal er en turist by og en stor lokal magnet for folk fra bjergene som kommer til byen for at tjene penge. Handicraft markedet er stort, og fyldt med de smukkeste håndlavede tasker, smykker, punge, sko, læderting, osv. Det er indtil videre også det billigste sted vi er stødt på, i forhold til at investere i nogle fine sager. Man skal bare lige huske at man skal bære på det. Derudover er rav en stor ting i San Cristóbal. Der er åbenbart rigtig meget rav i området, og på markedet finder man smykker med rav i alle mulige former og farver.

Walking tour i smukke San Cristobal

Vi brugte tre hele dage i San Cristóbal. En morgen var vi på en gratis walking tour. I mange af de større byer i Mexico har man de her ture, som typisk tager dig igennem byen mens der bliver fortalt om kulturen, historien, arkitekturen, kunsten, maden, og andet specifikt for lige netop den by. På denne her walking tour besøgte vi flere interessante steder: Et bageri hvor alle kagerne kostede 1 pesos (35øre) Vi lærte dog også at stort set alle kager (wienerbrødsagtige kager og småkager) er bagt med svinefedt i stedet for smør. Hvorfor, ved jeg ikke. Højst sandsynligt fordi det er billigere. Men det gør da at appetitten ikke er lige så stor…

Vi besøgte en Frida Kahlo inspireret café hvor vi fik serveret lokal kaffe. Ejeren af caféen er også skuespiller og komiker og har i flere år optrådt med et show, hvor han spiller Frida Kahlo – han optræder, klæder sig ud og sminker sig til det ikoniske monobryn. Frida Kahlo er nok den mest berømte kvindelige kunster fra Mellemamerika. Hun levede fra 1907-1954 og blev blandt andet berømt på hendes selvportrætter. Hun var gift med kunstneren Diego Rivera og var også en aktiv kommunist. Hun optræder ofte på markederne rundt omkring på eksempelvis tasker eller en punge.

Vi besøgte en zapatist butik, hvor man kunne købe fotografier, malerier, magneter, tøj og andre småting med zapatisternes slogans på. Mexico har den største population af indfødte i hele Latinamerika. Zapatisterne er en gruppe indfødte folk som kæmper for indfødtes rettigheder. Der er ca 13 millioner indfødte i Mexico, som taler 62 forskellige sprog. De mange indfødte (indigenous population) har i mange år været ekskluderet fra beslutninger i regeringen og basale menneskerettigheder som sundhedssystem og uddannelse. Zapatist bevægelsen startede i 1994, hvor de erklærede krig mod den mexicanske regering og krævede “work, land, housing, food, health, education, independence, liberty, democracy, justice and peace”. De overtog fire byer og efter 11 dage med vold og 300 døde, begyndte regeringen at åbne op for at samarbejde om en løsning. I dag har regeringen fået et andet blik på de indfødte samfund og der er sat ting i værk som skal være med til at hjælpe dem til ikke at leve under fattighedsgrænsen, som ca 70 procent af dem desværre stadig gør.

Derudover besøgte vi et lokalt kunster værksted med en masse forskellig kunst, et økologisk madmarked, handicraft markedet, et mezcal destilleri, noget graffiti kunst, en kirke på toppen af en bakke, og en masse andet. Turen varede næsten 4 timer og hele vejen igennem gjorde en sød gadehund os selskab.

Canyon Sumidero – en ægte turisttur!

En anden dag besluttede vi at tage på en rigtig turist-tur. Booket gennem hostel og det hele. Vi havde selvfølgelig tjekket om man selv kunne gøre det billigere, men det kunne ikke betale sig. Så vi blev hentet af en shuttle som var fyldt op med 10 spansktalende piger. De havde alle makeup på og nyvasket hår, så vores konklusion var at de kun var på ferie i en uge eller to!

Vi ankom til Canyon Sumidero og blev placeret i motorbåde med redningsveste og masser af solcreme. Canyon Sumidero ligger i en Nationalpark og har klippevægge i op til 1 km højde. Derudover et rigt dyreliv, da området omkring er regnskov.

På vores tur i båden så vi et par vilde krokodiller og nogle aber. Jeg har aldrig set krokodiller i det frie, og synes det var interessant! Og lidt skræmmende. Aberne har vi set flere steder. De er både skræmmende og søde, for man ved altså aldrig hvad de kan finde på. Naturen og udsigten nede i dalen var utrolig smuk og det var en god måde at afslutte vores dage i San Cristóbal. Næste stop: Oaxaca.